Den 28/8 har Statsstyret skrevet et debatindlæg med titlen “CENSUR ER BLEVET NORMALISERET”. Det er et længere indlæg og jeg vil ikke kommentere på de mange påstande der bliver stillet i indlægget enkeltvis.
I stedet, syntes jeg det kunne være interessant at analysere det og undersøge hvor meget af det, er propaganda. Noget som han selv beskylder massemedierne for.
Jeg vil analysere hans bias, sprogbrug og virkemidler, propaganda teknikker og efterfølgende give en samlet score vist i stjerner hvoraf 1 stjerne 0 stjerner er ingen propaganda og 5 stjerner er god gammeldags propaganda på røde dåser.
Af gode grunde kan jeg ikke skrive til ham selv da han har givet udtryk for at han ikke ønsker at skrive med mig. I kan finde indlægget herunder og læse det selv hvis i ønsker.
Analyse
Bias analyse:
Det er måske ikke nogle hemmelighed for kendere, men den hældning der gennemsyre tekstens indhold er af en stærkt systemkritisk og meget højre-lænende samt anti-establishment karakter. Så indlægget i sig selv debattere ikke ligefrem sine egne problemstillinger men fremviser blot sin egen utilfredshed med massemedierne m.m.
Anti-establishment bias: Statsstyret opfatter samfundets magtstrukturer som en samlet masse eller snarere en sammensvoret enhed så her har vi allerede et eksempel på en konspirationsteori der søger at skabe et billede af at offentlige institutioner er sammen, imod folket eller Statsstyret.
Det kommer til udtryk i ord som:
“det politiske parnas”
og
“magthaverne” samt “…stemmer systematisk bliver udelukket fra debatten.”
Denne sammensværgelse bære løbende i debat indlægget andre påstande.Bekræftelse og offerrolle bias: Han fortolker personlige afslag fra medierne som var de et koordineret forsøg på ideologisk udrensning når det reelt set bunder i redaktionelle prioriteringer og algoritmiske moderationer.
“…på trods af, at jeg har en betydelig tilstedeværelse på de sociale medier, pt. aldrig har oplevet at kunne få et debatindlæg trykt i de traditionelle medier…”
Det at han har en større følgerskare på 6-14.000 har ikke nogen betydning for, at hans debatindlæg er vigtigt og giver ikke et free-pass til 15 minutes of fame.Ideologisk vinkling: Der bruges en del ord på at kritisere ytringsfriheden som et minefelt for dissidenter. Altså folk med andre meninger end dem han mener medierne har.
Som eks. skriver han:
“Du skal i dag træde meget varsomt, når du ytrer dig da du kan blive smidt i fængsel for f.eks. at brænde din egen bog, stille spørgsmål til politikere på det forkerte tidspunkt…”
og
“Træder du lidt ved siden af, kan du meget hurtigt opleve, at bevæbnede mænd sparker din dør ned og afhenter dig til afsoning…”Her henviser Statsstyret med stor sandsynlighed til en case hvor Kent Ivan Nielsen, forfulgte Magnus Heunicke og hans familie imens hans stillede ledende spørgsmål og kom med grundløse beskyldninger. Den anden case omhandler med sandsynlighed Lars Kragh Andersens sag… dog blev han ikke ført til afsoning men kun afhøring.
Statstyret forsøger hermed at nedtone alvorligheden bag de cases og situationer hvor han mener at debattører og borger journalister bliver anholdt for deres “arbejde” og ytringer.
Sprog-og virkemiddel analyse
Statsstyret bruger løbende et meget emotionelt, dramatiserende og stærkt ladet sprog gennem indlægget. Det er med til at fylde læserne med forargelse, vrede og frygt. Det giver ikke læseren mulighed for at se Statsstyret, Kent og Lars som andet end ofre for “den totalitære drakoniske stat”.
Totaliserende sprog: Han bruger ofte ord som altid, aldrig, systemiske, alle osv. som bruges til at fjerne alle nuancer fra debatten og dermed fremstille eks. DR Debatten som et program der kun har de samme “talking heads” alt i mens det der sker i virkeligheden blot er at politikere oftere er med en andre mere “almene” mennesker er med. Men det er dog i debatprogrammer der ikke lige indeholder politiske emner.
Dramatiske metaforer og ekstremer: Der bliver ikke skruet ned for brugen af dramatiserende metaforer og ekstremer, tværtimod. Massemedier bliver til “statsstøttede propagandakanaler”, moderation bliver til “svinesti af censur” og samfundet bliver til “drakonisk et-diskurs-samfund”. Igen som et udtryk for hans eget syn på medier og magthaver og for at færdigfarvelægge debatindlægget for sine læsere.
Frygt og vold: Som nævnt ovenfor bliver specifikke cases nedtonet og fremstillet som systemets støvle på den almene borgers ytringsfrihed med teksten:
”Træder du lidt ved siden af, kan du meget hurtigt opleve, at bevæbnede mænd sparker din dør ned og afhenter dig til afsoning, hvilket en del danske debattører og borgerjournalister efterhånden har oplevet.”
Til sidst i indlægget beskriver han også meget grafisk hvordan censur kan få folk væk fra computerskærmene og ud på gaden med skarpladt ammunition:
”Censur er derfor en ekstremt farlig politisk praksis, da den censurerede part meget hurtigt kan udskifte deres skarpe argumenter med skarp ammunition, når de kan se, at deres deltagelse i demokratiet ikke længere er ønsket.”


Denne profils reaktion efter Baronens regnskabsopgør over ulandsbistanden
Propagnada teknikker
Inden vi slutter af skal vi også lige tage et kig på de propaganda teknikker der bruges i debat indlægget. Der bliver nemlig brugt et par stykker… 4 måske endda.
Involvering af frygt: Han appellere stærkt til læserens frygt og giver dem en følelse af at truslen om censur er akut og allerede har indskrænket deres rettigheder. Blandt andet referer han til dystopiske sammenligninger fra Orwells 1984 som er kendt for masseovervågning og censur.
Stråmænd og overgeneralisering: Han skaber stråmænd om virkelighedens billede. For eksempel bliver alle massemedier, måske med undtagelse af BT, omtalt som propaganda kanaler. I virkeligheden handler det nok mest om at de ikke rapportere det han mener er vigtigt. Rapportager om eks. klimaforandringer bliver jo også anskuet som propaganda fordi Statstyret mener det er et scam.
Så på den måde bliver alt det som er relevant for os andre og for virkeligheden drejet til at være propaganda. Derudover fremstiller han også regler om god tone som drakonisk værktøjer til at undertrykke kritikere.
Men at kalde folk for “Retarderede”, “Turbomongoler” eller “Kæmpe idioter” er ikke noget der tilføjer til det offentlige debat og kan derfor godt udelukkes eller modereres som det gøres på nogle platforme. Det er derfor ikke et drakonisk middel til at lukke munden på Stasstyret. og co..
Falsk dikotomi: Der opsættes en indirekte forståelse af at vi enten har absolut ytringsfrihed eller også har vi et censur samfund som f.eks. Orwell. Han argumentere for at enhver begrænsning udgør en form for censur. Hvilket jeg ville mene det ikke er. Man kan sagtens stille politikere kritiske spørgsmål uden at kalde dem mordere eller spørge Mette Frederiksen om et interview uden at udgive hendes private data på nettet.
Os mod Dem-opdeling: Selvom han selv beskriver, at der er skabt et os imod dem kultur, gør han sig ikke megen umage med at undgå kulturen. Han opstiller netop folket, borgerjournalisterne og ham selv imod magthaverne og mediernes drakoniske censur metoder.


Flere eksempler på folk der bliver påvirket af agitatorerne.
Vurdering
⭐⭐⭐⭐☆
Debat indlæggets indhold af propaganda giver jeg 4/5 stjerner, da det er et klokkeklart eksempel på et agitatorisk indlæg. Han bruger i høj grad propaganda og overtalelsesteknikker. Grunden til at indlægget kun vurderes til 4 og ikke 5 stjerner, er fordi at emnet i sig selv er relevant nok.
Der har været eksempler på moderation der har slettet forkerte opslag og kontoer der er lukket for banale ting. Men overordnet set er indlægget så gennemsyret af stærk polariserende sprog, dæmonisering af modparten og overdrivelser samt frygtbaseret billeder at indlægget ender med at blive et agitatorisk indlæg.
Når man moderer platforme for f.eks. sprogbrug og tone, så er det netop for at beskytte den demokratiske debat. Beskytte den fra at blive afsporet af agitatorer der kalder politikere for mordere og begrænse de folk der tror på agitatorerne og som ønsker et nyt Utøya på sine politiske modstandere.
Man kan sagtens i vores nuværende samfund argumenter for total remigration uden at blive censureret eller fjernet eller ryge i fængslet, men det kræver altså en argumentationsevne der rækker ud over børnehaveklassen.







