Damage control i Øresund
Sagen om B.T' fortrukne kilde og efterskælvene...

Baronen af Øresund er ifølge vedkommende selv, “Libertarianer | Modstander af socialisme, masseindvandring og totalitære styreformer | Fan af Trump, Milei og Jesus | BT's foretrukne kilde og podcastgæst”.
Til B.T's eget forsvar skal det dog siges, at det ikke er deres foretrukne kilde ifølge BTs chefredaktør Simon Richardt der kunne understrege dette da han var med i DR Tabloid med Frederikke Ernst og medvært Torben Sangild.
Det må derfor forstås som et satirisk indspark fra Baronen, som han vil blive kaldt i resten af indlægget. Altså ikke et satirisk indspark, men “Baronen”.
Sagens kerne
Baronen har på X udgivet en længere tråd af indlæg der i bund og grund dækker over et regnskabsopgør over Danmarks ulandsbistand hvor han i samme tråd også kommer med sine egne personlige holdninger om ulandsbistanden. Bl.a. at det skulle være venstreorienteret sager og sætter spørgsmålstegn ved sagernes effekt.
Det sidste spørgsmål er sådan set et meget relevant spørgsmål, men når ens primære følgerskare består af profiler der er enige i hans værdier(værdierne iflg. hans profiltekst), så kan han nemt og hurtigt få medhold i at sagerne eller initiativerne virker formålsløse.
Den dokumentation han fremligger med sine påstande er frit tilgængelige og kan findes på um.dk, OpenAid.dk og cisu.dk, så intet af dokumentationen ligger skjult for offentligheden.
Derfor skal det gøres meget klart at hele tråden og de efterfølgende tråde ikke er nogen afsløring, men nærmere et helt fint og næsten fair, fremsætning eller regnskabsopgør over ulandsbistanden. Kun “næsten fair” fordi tråden er meget politisk farvet. Her kan i bl.a. se det sprog der gennemsyrer et andet opslag om NGO’erne.
Et spadestik dybere…
De efterfølgende “afsløringer” som Baronen herefter selv kalder dem, består af en række af individuelle opslag hvor Baronen søger at så tvivl om hvor vidt der er korruption blandt udvalget i Civilsamfundets bevillingsudvalg hvilket også er en fair pointe, når nu flere medlemmer af udvalget har eller har været en del af de NGO’er som Cisu skulle uddele støtte til.
Lige umiddelbart ser det jo klart nok lidt ud som om det lugter lidt af, i hvert fald en mulig korruption. Men man skal altså lige grave et spadestik dybere for det er faktisk helt almindeligt for bevillingsudvalget at have folk med, som har relevant ekspertise. Faktisk er det normalt at 6 ud af 9 af medlemmerne kommer fra Cisu’s medlemsorganisationer.
Det man dog gør når et medlem sidder i et udvalg og repræsenterer en ansøgende organisation, så fremgår det af forvaltningsretlige principper og udvalgsregler, at medlemmet erklærer sig inhabil. Det indebærer, at personen forlader lokalet, ikke deltager i debatten og ikke har adgang til afstemningen eller indstillingen om sit eget bagland.
Så hvis Baronen eller nogle andre personer vil dele hans tråd og påstå at der foregår korruption. Så må man, eller han, søge aktindsigt i hver enkelt sag for at få indsigt i hvem der har været med til debatterne, møderne og udvalget og hvem der har haft stemmemulighed. Før det sker, kan man altså ikke påstå, at der har foregået noget korrupt.
Efterskælvene
Efterfølgende har Baronen været med i B.Ts Borgerlig Tabloid i egen person, men dog stadig som anonym. Det var ikke noget de fleste tog særligt godt imod og en del af kritikken lød på at informationen var mere utroværdig grundet Baronens anonymitet. Den anden del, som er den større del, klagede nok mest over at man gav ham og hans profil taletid og spotlight.
Anonym eller ej
Jeg er personligt stor tilhænger af, at det handler om informationens validitet og den data der deles. Anonymitet kan ikke korrumpere data automatisk. Jeg har også selv været udsat for, et utal af gange, at folk afviser veldokumenterede modargumenter, hvorfor jeg til sidst valgte at være ikke-anonym. Men det er bare for at forklare at selve det at være anonym altså IKKE gør information mindre troværdigt. Det skal bare efterforskes og sikres at det er sandt.
ZPOTLIGHT!
Når det så er sagt, så mener jeg personligt bestemt at man kunne undlade at interviewe vedkommende eller dele en allerede anonym kilde. Det ville også gøre sig gældende for andre ekstremistiske profiler på nettet om de var venstreorienterede eller ekstremistiske veganere og dyreaktivister[IYKYK].
Ekstremist?
Nu nævnte jeg ovenfor, at Baronen var en ekstremistisk profil og det er jeg sikker på, at den del følgere er uenig i. Men i billedet herunder kan man se at Baronen ønsker alle muslimer ud fra Danmark, uanset kriminel status eller statsborgerskab. Derudover truer han yderligere med at gå efter dem han selv mener er landsforrædere og kommunister. Jeg vil ikke gå så langt at antage at han mener det i en voldelig tone. Men jeg mener bestemt at indlægget udviser foragt for vores retssamfund og for vores demokrati.
I det senere indslag fra Juli 22 ændre tonen sig lidt mere til at være mere generaliseret. Her forsøger Baronen altså at ned eskalere tonen i indlægget fra d. 4 Juli. Men skaden er der sådan set stadig, for han fremstiller stadig alle muslimer som ekstremister og gør sig fortsat selv til dommeren og bøddelen der dømmer hvem der er landsforræder og kommunist.
Dette kaldes også for en Motte-and-Bailey fejlslutning eller taktik, hvor han går fra et mere ekstremt, klart og kontroversielt standpunkt til et mildere og mere acceptabelt standpunkt hvor man nærmest ikke kan “vinde” uanset ens svar til det.
Altså eks. hans første spørgsmål her hvor han går fra alle muslimer til tilhængere af ekstreme ideologier.
“1. Skal Danmark være hjemsted for tilhængere af totalitære/radikale/ekstreme ideologier?”



Hans spørgsmål til Mathias bliver pludseligt ladet og får også den nye præmis, at det er alle, der er tilhængere af ekstremistiske værdier og ikke kun alle muslimer som var hans holdning til at begynde med.
Hvis Mathias svarer JA, vil han fremstå som værende FOR ekstremistiske holdninger. Hvis han svarer NEJ, vil han indirekte give Baronen medhold i at alle muslimer skal ud af DK uanset kriminel status. Med den “skjulte” præmis at alle muslimer er tilhængere af ekstremistisk ideologi. Hvilket selvfølgelig er en absurd påstand at lave når påstanden er absolut og kan modbevises med blot en enkelt muslim der ikke er tilhænger af de ekstremistiske dele af trosretningen.
Så han er altså ikke bleg for at bruge retoriske taktiske redskaber for at forsvare sine kontroversielle holdninger.
Injurier?
I indlægget herunder skriver han om det han mener er injurierende påstande i mod ham og hans person. Han skriver bl.a. sådan her i indlægget.
Hvortil han tilføjer:
At skrive "vi kommer efter jer landsskadelige og landsforræderiske kommunister" indebærer ikke nogen implicit trussel om at yde vold eller på anden vis gøre skade på disse kommunister.
Det er måske ikke en direkte trussel om vold. Men det er så heller ikke det der påstås. Han skriver selv således:
“…lyver ikke bare om baggrunden for min anonymitet, han fremfører også en injurierende anklage om at Baronen har truet Jakob…”
… Men som jeg beskrev i ovenstående afsnit så er beskeden som minimum til ham(Jakob) og når sagen handler om at smide en hel demografi ud af Danmark så må man regne med at det som minimum og er en trussel om at smide “landsforrædere” og “kommunister” ud af DK lige så.
Noget helt andet er at jeg vil påstå, at man faktisk slet ikke kan lave injurier imod Baronen. Man kan ikke lave nogle juridisk injurierende påstande imod ham for at være mere præcis. For hvem er det helt præcist man laver en påstand imod?
Jeg har spurgt i flere grupper for advokater om det er muligt men har desværre intet svar fået tilbage. Derfor har jeg forsøgt at gennemtæske en AI(Gemini), til at komme med nogle muligheder hvor på Baronen kunne være i sin fulde ret til at søge erstatning eller sagsøge forfatterne af de injurierende påstande.
Men ligegyldigt hvor meget snor og brødkrummer jeg giver den, så er et af kravende at påstandene skal have ydet skade på vedkommendes omdømme i det virkelige liv. Enten skal det gå ud over hans omdømme på hans arbejde, uddannelse eller i familielivet eller hans sociale liv.
Eller også skal han have mistet indkomst på baggrund af påstandene hvilket vi ud fra hans eget indlæg herunder trykt kan vurdere at det har han ikke.


Så ud fra indlægget her og sammenligningen af hans følgertal har hele episoden givet ham ca. 1974 nye følgere. Det er ikke ligefrem nogle skadelige “injurier” han har modtaget må man gå ud fra. Derfor kan man også påstå at “injurierne” ikke har skræmt hans følgere eller digitale sociale liv væk. Ikke at følgertal skulle have noget betydning.
Det at være komplet anonym er altså en fordel hvis man har kontroversielle holdninger og man ikke føler sig helt parat til at stå frem med dem i det virkelige liv, men man afgiver sig altså også samtidig tilnærmelsesvis de her rettigheder som Straffelovens § 267 for æreskrænkelse dækker over.
Hvis Baronen vil sagsøge nogen for injurier, skal han smide anonymiteten i retten. Selv hvis han gør det, vil det stadigt være svært at løfte bevisbyrden for at de “injurierende” kommentarer, der er rettet mod hans anonyme alias har påført hans faktiske person eller levebrød en reel juridisk skade.
MEN!! Hvis du læser dette og mener at jeg tager fejl, så skriv endelig til mig på, info@zpot-on.dk eller i kommentarfeltet under indlægget. Det må helst gerne være relevante kilder som eksempelvis svar fra en advokat eller direkte med henvisning til straffeloven.
Min egen erfaring kort fortalt
Jeg har selv, primært under Corona pandemien, skrevet en del frem og tilbage på mange af hans opslag og især under første del af krigen i Ukraine. En ting som jeg erfarede mig var at Baronen er en hårdnakket debattør der yderst sjældent erkender sine fejl.
Han bruger ret ofte manipulerende sprog og retoriske taktikker som eksemplet ovenfor, til at modargumentere med. Lige så ofte bliver der brugt personlige angreb og hvis alt andet fejler bliver der brugt blokering.
Det ville jeg klart sige er en fair ting at gøre ved profiler der sviner ham eller lignende. Men min egen erfaring er 2 blokering af to forskellige profiler. Ingen af kommentarerne indeholdt personlige angreb. Kun kritiske spørgsmål hvoraf det omhandlede hans påstand om at der ikke skulle være hungersnød i Gaza selvom flere humanitære organisationer erkendte det.









